lørdag den 6. april 2013

HEY, JEG ER I LIVE!!!

Jeg har helt fået dårlig samvittighed over jeg ikke har opdateret min blog ’i et stykke tid’, og har oplevet utrolig meget som tiden flyver af sted med. Nu har jeg kun 3 måneder tilbage indtil jeg står i lufthavnen og skal sige farvel til mit nye liv, som jeg helt klart kommer til at savne. Det er utroligt hvad man kan opleve på kun 12 måneder. Jeg er begyndt at tænke over hvordan i alverden jeg nogensinde skal få alle mine ting med hjem på kun 20 kilo, og må vel sende noget med en ekstra Box. Jeg glæder mig nu til at se familien, vennerne og spise DANSK MAD! Det er bare SÅ meget  bedre J.
Jeg flyttede familie for 2 måneder siden, som er den BEDSTE familie og sidste. Det var dog meningen at jeg skulle flytte til en anden familie efter denne, men sagde at de ville elske at have mig boende til mit år er gået. Efter jeg har boet ved 6 forskellige familier, var jeg virkelig taknemmelig for tilbuddet og sagde et kæmpe ”JA TAK”. De elsker at lave ting med mig, og havde en datter i Sverige sidste år som en udvekslingsstudent og ved hvordan det er at være mig! Deres ene søn bor stadig hjemme på 21 år og har også en japansk dreng boende som er en slags udvekslingsstudent på 19 år. Så hele huset er fyldt med børn, og har et virkelig godt forhold til dem alle.
Min familie spurgte mig hvad jeg gerne ville nå inden mit år er omme, og sagde for sjov at jeg elskede at lave mad over bål og især snobrød som de aldrig havde hørt om før. Min host far arrangeret derfor en weekend hvor vi besøgte en af hans kollegaer som bor på en farm, og havde den hyggeligste aften med mad over bål, og lærte dem hvordan man lavede snobrød som var en kæmpe succes. Vi sad cirka ved bålet for over 7 timer, og havde det super sjovt!
Jeg fortalte dem også at jeg ville ønske at komme til Melbourne, og er allerede i gang med at planlægge en tur dertil da de har familie dernede. Det er virkelig en dejlig familie, og kunne ikke ønske en bedre. Vi besøgte den ”danske klub” i Brisbane en aften, hvor vi fik smørbrød og kringle og kunne købe rugbrød, leverpostej, danske kager og pølser. Det var en virkelig en sjov aften og følte mig helt hjemme, og introducerede min host far og hans ven for ’dansk øl’ J. De endte op med at drikke 5 forskellige slags øl hver, og besluttede derefter at besøge den danske klub igen efter den succesrige øl! Haha…
Efter 8 måneder med lækker mad, søde sager og en masse desserter kan man ikke andet end at tage et par kilo på!!! – Jeg har virkelig prøvet at være aktiv og har dyrket en masse motion, men har åbenbart ikke været nok. Jeg har cirka taget 8 kilo på indtil videre, og er derfor startet i fitness for at holde formen. Næsten ALLE udvekslingsstudenter tager på, da maden, levemåden og kulturen er anderledes. Hver lørdag morgen deltager jeg i en boxing-klasse i fitness centeret som er det fedeste, selvom vi alle er OK døde efter 45 min.
I sidste uge fik vi påske ferie som vare i 14 dage, hvor jeg i sidste weekend var i ’Bundaberg’ med familien til en 60 års fødselsdag, som er en by 4 timer nord fra Brisbane og kendt for deres gode Rom. For 2 måneder siden havde vi en voldsom oversvømmelse i Queensland, hvor Bundaberg var hårdest ramt. Hvis i har hørt om oversvømmelsen i 2011, var denne her voldsommere end de sidste 20 år. Nogle steder var huse tildækket med vand, og folk mistede alt hvad de ejede. Det var virkelig hårdt at se ødelagte huse, lukkede butikker og skibe flydende i vandet, og virkede SÅ urealistisk for mig. Min familie og mig var heldige med vores hus, da der heldigvis ikke skete noget med det. Ingen vidste eller var klar på at der skulle komme en oversvømmelse, og var KUN på grund af regnen. Jeg hjalp en dame på 40 år (alene mor) med at rengøre hendes hus, da hun havde mistet ALT fra hendes barndom. En uge inden oversvømmelsen havde hun slæbt alle hendes møbler, bøger, foto album osv. Ned i kælderen da hun var i gang med at renovere huset, og mistede alle hendes værdier. Når der først er en oversvømmelse, er det forsendt at gøre noget da det går SÅ stærkt. Det var utrolig hårdt at se hende med tåre i øjnene og være SÅ taknemmelig for hver ting jeg gjorde. Det betød virkelig meget for hende!   
På vej hjem fra Bundaberg kørte vi forbi bedsteforældrene som bor direkte ned til stranden, og blev læsset af med Morgan (host søster) og tilbragte 4 fantastiske dage med dem! De er de sødeste mennesker jeg nogensinde har mødt, og tilbød mig at være mine bedsteforældre, nu hvor jeg kun har Morfar tilbage. Haha! Vi tog til stranden, prøvede at surfe selvom det ikke var den vildeste succes, var på shopping, så film og lavede dansk mad til dem. Vi havde det SÅ hyggeligt og sjovt!
Nu er tiden snart kommet, hvor jeg skal på min store tur sammen med de andre udvekslingsstudenter og et andet distrikt, og er ’de to uger efter vores påske ferie’. Så jeg har i alt 1 hel måned ferie J. Vi skal bla. til ”The Great Barrie Reef”, Roma, Fraser Island, The Rainbow Beach og en masse andre ting! Det bliver SÅ fedt, og foregår i skole tiden og slipper derfor at gå i skole for 2 uger. – jeg klager ikke!
Jeg har haft så travlt i skolen de sidste par uger, da det er årgang 12 (sidste år i High school) og har derfor utrolig mange lektier for. Selvom jeg er en udvekslingsstudent forventer de at jeg laver mine ting, da min skole er en meget multikulturel skole med elever fra hele verden. – Så det er en dårlig undskyldning at sige at mit engelsk er mit ’andet’ sprog. Vi er PT i gang med at lave en musical som hedder ”Return to the Forbidden planet”, og er fra 60’erne. Jeg er en af de 6 harmoni piger, og er derfor på scenen konstant som er rigtig sjovt. Det tager dog en masse tid, og håber at det bliver MEGA FEDT! Vi har præmiere i begyndelsen af Maj J.
I den sidste uge før påskeferien havde vi en international dag på skolen, hvor elever kunne repræsentere deres land de kommer fra (multikulturel skole) og klæde sig ud i et kostume osv. Vi havde et slags ’Mad marked’ med mad fra over hele verden, og var VILDT lækkert! Jeg hjalp til i den Hawaiianske juice bar sammen med et par venner og var ellers rundt for at købe og smage den lækre mad. Den Norske udvekslingsstudent og mig havde besluttet os for at repræsentere vores land ved at deltage i et flag optog, og gik derfor med det danske og norske flag sammen med 75 andre elever! Sidst på dagen havde vi en kæmpe koncert hvor elever kunne performe med en sang, en dans, en joke osv. Jeg spillede derfor en dansk sang af Mads Langer ”Overgir Mig Langsomt” hvor jeg spillede klaver og sang, og fik hjælp af en bassist. To af de andre udvekslingsstudenter og min host søster kom og hørte mig, og var super fedt. Der var omkring 1500 mennesker og fik ros af både lærer og elever mange dage efter J.  
Vejret er begyndt at blive en smule koldere da vi er på vej til vinter, selvom der stadig er 30 grader! Specielt om morgenen og aftenen kan det være frysende koldt. Hver gang jeg står op til en regnvejrsdag bliver jeg lykkelig, da det køler mig ned pga. varmen. Hver eneste dag sidder vi ude på verandaen og spiser aftensmad, og har endnu ikke siddet indenfor endnu. Det vil jeg helt klart komme til at savne!!!
Jeg har endnu ikke set en koala i det fri og håber at se vilde ting og farlige dyr på den store tur i næste uge ”Bush To Beach”. Haha, og dog J.