Tiden flyver af sted, og jeg kan virkelig ikke følge med. Jeg oplever noget hele tiden, og har slet ikke haft tid til at savne dem derhjemme… ”endnu”. Det skal nok komme. Her i weekenden var jeg sammen med de andre udvekslingsstudenter fra mit distrikt, på en orienterings camp. Vi var 11 studenter, hvor seks af os var Inbounds (er udvekslingsstudenter) og 5 andre var Outbounds (skal være udvekslingsstudenter). Det var super hyggeligt, og vi fik et virkelig godt forhold til hinanden. Lejreren startede kl. 08:15, og ligger to times kørsel fra hvor jeg bor. Jeg stod derfor op kl. 04:30 for at gøre mig klar og pakke færdig. Det var virkelig tidligt for mig J Jeg havde inden af tiden forestillet mig at vi skulle være cirka halvtreds personer, fordi vi var 200 personer da jeg var til orienterings weekend i Danmark. Selvom vi ikke var mange, havde vi det ti gange sjovere. Hele lørdag fik vi informationer at vide, og snakkede om hvordan man repræsentere sig som en god student. De fleste af tingene vidste vi godt, men det var rigtig godt at få genopfrisket dem. Det kunne for eksempel være, at når man er på sit værelse og har en lukket dør symbolisere det at man lukker folk ude og er asocial. Små bagateller skal man være opmærksom på, fordi det kan påvirker familien. Det gælder virkelig om at være på hele tiden, men selvfølgelig have privattid engang i mellem. Om aftenen hørte vi et foredrag, om en der havde været udvekslingsstudent for 30 år siden. ALDRIG har jeg været til et foredrag der var så godt. Hun kommer oprindeligt fra syd Afrika, som var/er et farligt sted. Efter hendes år som udveksling, fik hun to børn med en mand hvor de boede i et hus med to alarmer, hegn hele vejen rundt og et stort sikkerhedssystem, så det hver gang tog et kvarter for dem at komme ud af huset fordi hun skulle tænde alarmerne. Hver eneste gang hun skulle hen for at købe noget, havde hun en pistol med sig for at være på den sikre side. Dengang var det en farlig tid, hvor alle havde pistoler på sig. Hendes bror var medlem af Arméen, og slog derfor dem der var sorte ihjel. Hver gang hendes dreng skulle cykle på vejen, løb hun hver gang med ham fordi der kunne ske noget. Der var en nat hvor hun blev vækket af hendes 4 årige dreng ved hendes natbord, hvor han stod med hendes pistol i hånden. Han stod og kiggede direkte ned i den, og havde hånden på aftrækkeren. Hun nåede heldigvis at tage den fra ham, på en stile og rolig måde så der ikke skete noget. Han kunne have dræbt ham selv, eller hende. På grund af hendes udvekslings ophold i Australien, har det fået hende til at bosætte sig der. Hun kunne ikke klare at hun hele tiden skulle være opmærksom på uventede ting og hele tiden være urolig over for hendes børn. Det tog cirka to år, for hende, hendes mand og børn for at immigrere til Australien. Hendes søster kunne ikke forstå hvorfor hun flyttede fra hende, fordi de var ”like best friends”. De talte ikke sammen i to hele år, fordi hendes søster ikke kunne tilgive hende. Det var utrolig hårdt for hende at flytte fra hendes familie i Afrika, men gjorde det for hendes børns skyld, fordi de er de vigtigste i hendes liv. Da hendes dreng første gang skulle cykle i Australien, forstod han ikke hvorfor ”Laura” som hun hedder ikke skulle løbe efter ham. Hun sagde til ham at han kunne cykle så langt han ville op af vejen, fordi de ikke skulle bekymre sig om noget. – de var endelig i sikkerhed! Da han kom tilbage efter at have cyklet op til den anden ende af vejen, stoppede han og råbte op i himlen ”Freedom”. Det var første gang han følte sig fri, og kunne gøre hvad han ville uden Laura skulle løbe efter ham. Det var virkelig så smukt et foredrag, og alle os studenter sad med tåre i øjnene da hun fortalte om hendes liv. Om søndagen snakkede vi om hvad vores mål var med vores ophold. Vi fik til opgave at skrive et brev med alle de forventninger og ting vi vil nå i løbet af året og skulle give dem til en af lederne, så hun om et år vil sende dem til os når vi er kommet hjem. På den måde kan vi se om vi har opnået vores mål, og har levet op til vores forventninger. Jeg fik et virkelig godt forhold til en pige fra Østrig og en dreng fra Tyskland, og har aftalt at vi skal lære at surfe sammen. Engang i ugen skal vi tage surfer timer sammen, og ser på den måde hinanden oftere. Vi bor cirka en time fra hinanden, som er ”ingenting” hernede. Det bliver så fedt! Det har virkelig været en god weekend, og har på to døgn lært en flok mennesker at kende, som allerede har fået en stor betydning for mig. – det er fantastisk!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar